Hvilken karakter giver du dig selv – inderst inde?

by admin on 6. maj 2010

Get the Flash Player to see this content.

Endnu en gratis, inspirerende, garanteret tankevækkende, måske lidt provokerende, helt sikkert håbefuld video fra Sofia Manning – se den nu, lad os høre, hvad det sætter i gang!

Nu du er færdig med at se, vil jeg bede dig om tre ting:

Nummer ét: Skriv dit fornavn og din email i boksen ovre til højre
Så er du er sikker på også at få den næste video. Hvem ved, måske er det netop dén, der vil ændre din uge?
Nummer to:
Klik her og skriv en kommentar nederst på siden, så jeg og de andre, der ser med, kan blive inspireret af dine tanker om det, du så.
Fortæl mig, hvad du synes. Hvad lærte du? Hvad var det mest overraskende?
Nummer tre: Del den med dine venner
Send en email til de af dine venner, du tror vil få fornøjelse af videoens budskab.

{ 84 comments… read them below or add one }

Carsten 6. maj 2010 kl. 12:57

Tak for nogle gode video’er!

Det blev 10.

De ting jeg er gode til, er jeg rigtig gode til,
de andre er jeg ved at arbejde på.
Siden ‘ Hvad venter du på’ er jeg blevet bedre ven med min frygt, er begyndt at skrive en krimi, og har ikke så mange udskydnings handlinger (procastination). Det er jo dejligt.

Nu må jeg lige tænke over hvordan jeg udfordre mig selv yderligere, og bliver ven med mit ’10′.

Knus
Carsten

Vanilla 6. maj 2010 kl. 13:01

Tankevækkende video… Jeg har altid synes at jeg gjorde det rigtig godt på skalaen i forhold til venner, selvudvikling, indtjening og spændende opgaver på jobbet. Nu har jeg opnået den “anden halvdel”, som jeg altid har ønsket mig: Familiehus, børn, bonusbørn, parforhold. Og nu føler jeg ikke mine høje standarder/selv-karakter holder standarden. Hvis jeg arbejder for meget går det ud over familien, og hvis ikke, går det ud over økonomien. Plus tiden og kærligheden skal fordeles over rigtig mange – egne børn, bonusbørn, kæreste (og nogle elsker man mere end andre til tider eller hele tiden) og jeg føler ikke det jeg havde med i bagagen egentlig rækker. For der er jo stadig alt det andet + en masse nyt (og dejligt, meget af tiden)

Elin 6. maj 2010 kl. 13:05

Mens Rita Ressourcespejder tygger på budskabet, kan Fie Fejlfinder ikke lade være at bemærke, at vi i det danske uddannelsessystem er gået væk fra 13-skalane for flere år siden…

Fisken 6. maj 2010 kl. 13:35

Rigtig god video. Vil forsøge, om jeg kan føre det ud i livet :)

Rikke Oxholm Pedersen 6. maj 2010 kl. 13:48

Hej Sofia
Jeg har fulgt dig tæt siden jeg fik “hvad venter du egentlig på” i julegave (havde selvfølgelig ønsket mig bogen med denne geniale titel).
Jeg er dybt imponeret – du rykker mig mega meget, jeg er SÅ tæt som aldrig før på at være rigtig glad for mig selv og stolt af det jeg kan og gør… jeg er godt igang med at stoppe den irrationelle kamp, der foregår mellem mine to ører…..
Dine kurser er på mit dreamboard og min lange række af mål…. :-) Ha en skøn dag !!!
kh Rikke

Maj 6. maj 2010 kl. 14:35

Kære Sofia
Du er mit store forbillede – indsigtsfuld, i ro, fri af fordomme og jantelov. Hver dag, når jeg træder ud i virkeligheden med mit budskab, som jeg til dels har fået foræret af dig, tænker jeg over hvilket sprog, jeg bruger om mig selv og til mig selv.
Det fantastiske er, at når jeg selv mener (virkelig mener uden jantelov og selvudsletning) at have noget at byde på, er andre også ret sikre på det.
Jeg føler mig grundigt uddannet fra Manning Inspire. Jeg har virkelig fået et værktøj, jeg kan bruge.
Fantastisk med video mediet – det virker!
Kærlig hilsen Maj

Lene 6. maj 2010 kl. 14:48

Du spørger hvilken karakter jeg ville have givet mig selv for 10 år siden, uden tøven 13. I dag 8, så der er virkelig noget at arbejde med. Din video giver stof til eftertanke, nu skal jeg igang.

Rikke Secher 6. maj 2010 kl. 14:56

Hej Sofia,
Jeg har en rigtig god metafor som jeg elsker i alle sammenhænge. Den er rigtig god også her, hvor det jo handler om at tage sit “tal”, sin karakter til sig, og holde fokuset på at tage det til sig, mere end hvilket tal det så er. Metaforen er her:

Every morning in Africa, a gazelle wakes up. It knows that it must outrun the fastest lion or it will be killed.
Every morning in Africa, a lion wakes up. It knows that it must out run the slowest gazelle or it will starve.
It does not matter whether you are a lion or gazelle. When the sun comes up you had better be running.

Kære alle der læser med, – denne er også en gave til Jer ;-) Stort knus Rikke

Christina 6. maj 2010 kl. 15:09

Oh – TAK for dette herlige lille input.
Jeg er vokset op med at ‘man skal være en 13′er’.
Føler mig konsekvent som en 8er.
Er panisk for at blive afsløret som en 03er.

Kh
C

Helle 6. maj 2010 kl. 15:22

Føler mig heldig over at have fundet denne mulighed (video), tusind tak for det.
Jeg føler mig som en syver trods opvækst som 03-er, så på den måde er jeg en vinder :-)
Glæder mig til ny video og prøve mig selv af.
Knus fra Helle

Trine 6. maj 2010 kl. 15:22

Dine ord vækker spændende tanker i mig og jeg får et energiboost af tankevirksomheden i mit hovede. Jeg kan sagtens give mig selv en karakter, men synes hele tiden jeg står i det dilemma, specielt på mit arbejde, på den ene side at træde ud på usikker grund, tage udfordringerne op (hvor følelsen af frygt rører mig) eller på den anden side at acceptere at jeg bliver i den trygge zone hvor jeg og mit indre trives.
Det kan være et svært valg indimellem.
Trine

Lene 6. maj 2010 kl. 15:28

Jeg vil gå ud og fyre den af med at prøve en masse feminint tøj! er ofte yderst casual :o ) og så vil jeg forkæle mig selv med alt der understøtter en vidundelrig kvinde :) djelig dag kh Lene

tina holm hansen 6. maj 2010 kl. 15:47

Jeg føler mig i skrivende stund som et 6 tal på de fleste områder i mit liv. Men kæmper også med en depression.
Alt hvad der vedrører børn og bonus børn er jeg nok på et 10 tal
og i mit ægteskab og arbejde ligger jeg helt nede.

Jeg vil forsøge at starte ved mit 6 tal.

Og så arbejde ud fra at selvværd skal op.

Jette 6. maj 2010 kl. 15:56

Kære Sofia,
hmmm … hvilken karaktér skal jeg have? For 10 år siden nok lavere end i dag – måske?Jeg vil være helt ærlig og sige, at jeg nok er en ægte 8′er – men indimellem dømmer jeg mig selv daskende ned af skalaen og sommetider helt oppe og ringe på toppen. Og det kan jo i sig selv være en udfordring. Dit budskab skaber helt afgjort den “yes-følelse” jeg længe har haft behov for, nemlig at turde være sig selv og stå ved det!
Så Sofia, TAK for budskabet – du får ikke noget klagebrev fra mig:-)

Charline Skovgaard 6. maj 2010 kl. 16:03

Hej Sofia
Elsker denne slags udfordringer, tak!
Jeg er et 1 2 tal….tvivlen fra et 13 tal, kom da jeg ved at jeg har lidt svært med at sætte grænser for min privatsfære, så det trækker ned.
For 10 år siden lå jeg nogenlunde samme sted, måske på 11, men du har ret…det holder mig sommetider nede, da jeg skal leve op til så meget, og jeg skal love for at jeg bliver testet lige for tiden.
Stor knuser Charli

Lars Rasmussen 6. maj 2010 kl. 16:14

God tale… og rigtig !

Jeg har i mange år sagt til mine medarbejdere: “Tal pænt til dig selv…. det andet har du folk til!”….. Dette er jo i nogen grad det samme, så selvfølelig er jeg enig :-)

/Lars

Helle 6. maj 2010 kl. 16:16

Fin video – jeg bliver meget inspireret! Og kan føle mig misundelig fordi jeg ikke kan få det til at virke for mig, selvom det er mit største ønske at acceptere mig selv som mig, med hvad det indeholder. Jeg føler jeg er et 8-9 tal indvendig, men er trods, din bog og stort arbejde med mig selv, stadig rigtig angst for at give slip og bare være! Jeg tør ikke, så enkelt er det – jeg mangler simpelhen opskriften på at turde og stå ved at jeg tør, og ændre mig. Jeg har meget i rygsækken, som har gjort at angsten blokerer! Jeg kan føle at folk kan kigge bag min skal og se at der også er en lille bange pige. Jeg tror ikke engang jeg ved hvad jeg synes der er godt for mig selv og det gir dårlig samvittighed. For det går så meget spildtid med det forkerte. Jeg kunne ønske at være ligeglad med andres meninger. God aften /Helle

Anne Mette Kihl 6. maj 2010 kl. 16:30

tak for nogle gode, korte præcise videoer, min handling blev at skrive her til dig/jer, sådan noget gider mit 11-tal nemlig ikke beskæftige sig med ;0)

Lone 6. maj 2010 kl. 16:31

Har læst dine bøger. Er for anden gang ved at læse “Hvad venter du egentlig på?” Den vil jeg læse flere gange, så jeg virkelig får tænkt over mine vaner og får fulgt nogle af dine gode råd.
Rigtig godt med videosekvensen- vil gerne se flere!

Christina 6. maj 2010 kl. 16:51

Hej Sofia

Tak for dine meget inspirerende videoer og bog (Hvad venter du egentlig på?). Jeg er i gang med at efterprøve det i praksis på flere livsområder :0)

Min selvtillid er et 13-tal (er opvokset med, at en pige kan hvad hun vil), og mit selvværd er nok omkring otte. Jeg oplever ofte, at jeg springer ud i projekter og oplevelser, som lyder interessante, med superoptimistisk sindelag, og når jeg så står midt i det hele, så reagerer jeg med at blive lidt (meget) en kylling, og panikken piler igennem mig. Resultatet bliver derfor ofte en blandet oplevelse, enkelte gange har jeg måttet bakke helt ud, fordi frygten fik overtaget eller jeg fik talt mig selv ned, selvom jeg egentlig havde sagt ja til et projekt (temmelig pinlgt). Du skriver i din bog, at man kan holde teammøde med “sit indre team”. Det kunne jeg godt tænke mig at lære noget mere om. Jeg vil gerne blive bedre til at nyde processen undervejs uden at sabotere mig selv :-)

Fortsat god dag

Kh
Christina

Anne 6. maj 2010 kl. 17:53

Det er lidt pudsigt, men jeg er gået fra et 7-tal til et 10-tal på 10 år … Og jeg tror, som du også er inde på, at jeg føler mig lidt presset af mit 10-tal fremfor at føle det bare er fantastisk at syntes jeg er “så god”.
Måske er 10-tallet bare det jeg drømmer om …..
Det er svært at skelne…

Tak for en inspirerende video. Glæder mig til introaften på jeres coachuddannelse i juni!

KH Anne P.

Jens 6. maj 2010 kl. 17:55

Den er hård denne her.

Bente 6. maj 2010 kl. 18:24

hej og tak for dejlige udfordringer.
lever nu mit nye liv efter disse diviser,føler mig endelig fri..ingen hindringer for at nå mine mål,eller forsøg derpå. smitter dermed mine omgivelser positiv. selv i dag havde jeg møde med ny forsikringsmand. Han var meget nysgerrig efter at høre om dette nye liv,han var enormt imponeret da han selv stod i stampe og familien ikke ville følge med i nye drømme.men der tændtes lys i hans øjne. Jeg selv føler et 9 tal,men startede med et 03. Lykkeligt på rette vej.
knus

C 6. maj 2010 kl. 18:37

Jeg har haft det værste år i mit liv med mobning, operation & langtidssygemelding, depression, svigt, “skilsmisse”, arbejdsløshed, økonomisk kaos og kronisk sygdom. Så de sidste 3-4 måneder har jeg ikke kunnet få højere karakter end et sted mellem 3 og 5. For 10 år siden var jeg nok et 10 eller 11-tal.
Hvis jeg bare havde lyst til noget, tror jeg godt jeg kunne komme derop i nærheden igen.

Susanne 6. maj 2010 kl. 18:45

Sikke en dejlig energi, du udstråler på din video. I den kommende uge vil jeg gerne have fat i min egen gode energi, og ved at gøre 3 ting, jeg frygter og som jeg hele tiden udskyder, tror jeg helt sikkert den kommer.

Jeg skal ringe til en vigtig person, der forhåbentlig kan hjælpe mig med at få et projekt op at stå, få en ordentlig afslutning med en tidligere kæreste og stoppe med at ryge.

Glæder mig til flere inspirerende indlæg fra dig.
Hilsen Susanne

Susanne Christensen 6. maj 2010 kl. 19:25

Hej Sofia,
Du har gjort det igen :-) Fået mig til at rykke for vildt.
Jeg mødte dig for 1.gang i 2005 hvor jeg startede på lifecoach uddannelsen hos dig, dette blev vendepunket i mit liv. Jeg var ved at komme ovenpå efter en depression. Dengang lå min karakter nok på et lille 4 tal, siden da er dette tal blevet et stort 12 tal. Efter at have læst den nye bog, og deltaget i e-kurset har jeg kastet mig ud i den ene udfordring efter den anden. Og lige som jeg tror, at nu kan du da snart ikke komme med flere udfordringer, wupti så kommer der en spændende mail i indboksen, så er jeg tændt igen.:-)
Jeg takker hver dag for at jeg mødte dig den septemberdag 2005 og glæder mig til fortsat at kunne blive inspireret og selv være med til at inspirere andre til at se deres frygt i øjnene og kaste sig ud i det alligevel.
Knuz
Susanne Christensen :-)

anette 6. maj 2010 kl. 19:26

Mine præstationer har altid lagt på mindst 10. Men alligevel har selvværdet været et 7-tal. Har nok altid syntes, at jeg kun var noget i kraft af mine evner – ikke i kraft af at være “mig”. Har jo fået masser af positiv respons på at være dygtig.
Meget tankevækkende, at jeg faktisk er lige så OK, selvom jeg måske ikke præsterer! At det vigtigste er, at være ven med sig selv.

niels peter skov kristensen 6. maj 2010 kl. 19:31

Alle mennesker på denne planet, Jorden, LIDER af en Mangel, SAMTALE, udvendig og invendig.
Det er en Gave fra kulturformidlingdk til dette unge smukke Menneske Sofia Manning.
Det er Lykkeligere at Give end at Tage.
Derfor skal der ske noget, vi må da gøre noget, om ikke andet så FOR BØRN SKYLD.

Glennie Grønne 6. maj 2010 kl. 19:37

Meget inspirerende :) Jeg sender dem videre til mine “klienter”, der hvor det er relevant. Så er der atter igangsat nye tankeprocesser :) Jeg vil selv udfordre min karakter i denne uge. Hej Glennie.

Dorthe 6. maj 2010 kl. 19:47

Der blev lige skubbet til mit 9 tal der. Imorgen ringer jeg og får sagt til min chef at jeg bare skal have den videruddannelse som var en del af min ansættelse. Jeg er jo go nok til at klare uddannelsen og min arbejdsplads har brug for at jeg bliver bedre til at lede og superviserer mine kollegaer. Jeg vil så gerne og jeg kan.

Tage Kristiansen 6. maj 2010 kl. 19:54

Hej mit navn er Tage, jeg har det meste af mit liv været et klart 03, men i de senere år har jeg gjort meget for at komme op på et 9 tal har gjort meget for at turde noget, er blevet vegetar noget som jeg har tænkt på i mange år. jeg har på tredje år trænet overvægtige børn, se deres øjne når de har tabt nogle kilo er noget jeg aldrig bliver træt af. jeg vil til californien for at prøve at samle penge ind, så jeg kan åbne en park hvor børn kan få lov at være børn og hvor de kan få brugt deres energi, og tabe sig istedet for at sidde foran computeren og gøre ingenting, jeg føler at der er nogle der må gøre noget, så det er mit mål for fremtiden. håber at i alle må få et rigtigt godt og aktivt liv. med venlig hilsen Tage

Anja-Isabell 6. maj 2010 kl. 19:56

Kære Sofia,

Jeg føler mig som et 11/13 tal… du ved vægt af natur(svært ved at beslutte sig). Jeg vil prøve på at holde min sorg hjemme hos mig selv og udfordre mig selv, ved at jeg selv skal finde løsningen og at den løsninger er lige så god som andres, finde de nye forandringer som sker i mig under denne process og vokse med dem. Elske mig selv, så jeg derigennem kan elske andre igen.

Knus Anja-Isabell

Janne 6. maj 2010 kl. 19:58

Hej Sofia,

Lige hvad jeg havde brug for netop i dag

Jeg giver mig selv 13 og det gjorde jeg også for 10 år siden, det til trods for at jeg aldrig har fået et officielt 13-tal.

Efter 5 år som selvstændig, ønsker jeg at kommer tilbage til det virkelig liv og bruge min akademiske uddannelse, eller er det det jeg ønsker?

Du beder om at jeg skal gøre 3 ting, hvad har jeg så gjort i dag:

1. Sagt fra til et job som jeg har været til samtale på, super feedback fra virksomheden
2. Søgt et uopfordret job (hvilket jeg normalt ikke er god til) hos en virksomhed jeg meget gerne vil være en del af.
3. Søgt et job på et niveau jeg normalt tænker, det er måske lige for højt

Ja, alle skal gøre noget som skræmmer dem lidt hver dag. Som Min dejlige kæreste altid siger, det som du ikke dør af bliver du stærkere af.

God aften til alle

Janne

Bjørn 6. maj 2010 kl. 20:32

Hej Sofia

Jeg bliver nervøs og usikker når jeg skal sætte tal på mit indre jeg. Jeg ved at andre folk vil rangere mig højt og det sætter jeg pris på og jeg ved også at det skyldes at jeg signalerer ro og overskud samtidig med at jeg bruger masser af humor.

Men indeni er jeg et 7-tal og for 10-år siden var jeg vel et 9-har tal fordi jeg troede mere på mine evner og min tiltro til dem.

Jeg har altid haft en stor drøm om at være meget talentfuld indenfor et eller andet, først sport og senere uddannelse, men har måttet sande at hverken mit talent eller min disciplin har evnet at opfylde mine drømme.

tak for at du tvinger mig til at bruge min hjerne på en almindelig torsdag aften

Jóna 6. maj 2010 kl. 20:41

Frygten ligger dybt i mig, men jeg skal og vil ikke lade den tage over. Jeg tænkte straks jeg var et 8 tal, for 10 år siden havde jeg tænkt 4, så noget er sket siden.

Jeg begyndte at løbe her i januar, for første gang i mit liv, og er stoppet flere gange og begyndt igen. Nu har jeg reg. mig til alt for damernes løb i juni så nu er jeg nødt til at træne op til løbet da jeg ved jeg ellers ville fortryde at jeg ikke gjorde. Jeg er et enten eller menneske så nu har jeg taget mit 8 tal med i hånden og sagt til mig selv at hvis jeg bliver træt når jeg løber er det OK at gå et stykke og så løbe igen. Og IKKE give op og lade være med at gå ud fordi jeg ved jeg ikke kan løbe 2 km eller hvad det nu er jeg skal langt.

Tak for påmindelsen om at jeg behøver ikke at være perfekt i det jeg laver FØR jeg engang begynder :)

Egon 6. maj 2010 kl. 21:14

Sofia
Det var jo lige spørgsmålet – og efter lidt eftertænksomhed, så bliver det 10 nu (der er plads til forbedringer), og vel ca 7-8 for 10 år siden.
Og det fordi, jeg nu har erkendt alle de resourcer og kvaliteter, som jeg indeholder.
Det havde jeg ikke dengang.
Jeg tør en hel del mere nu end dengang. Og lever en hel del mere efter devisen: Hvo intet vover, intet vinder.
I øvrigt har jeg så for snart 5 mdr siden taget et 6 ugers kursus i Corching i Organisationer for ledige.
Og det forløb var da lige noget der sparkede … Jøses en dynamik!
Så sent som idag har jeg markedsført min kunnen for en mulig arbejdsgiver inden for den tekniske verden.
Noget lignede ville jeg ikke have gjort for 10 år siden.

Så til alle andre – spring ud i det – det ka da ikke gå værre end galt – og hva så?

Tina Lund 6. maj 2010 kl. 21:24

dejligt bare at være ven med mit tal, ikke skulle prestere mere, det giver ro.
tak

Loulou 6. maj 2010 kl. 21:29

Hej Derinde ;-)

Energi og gode tanker til C, der kæmper med for meget og skal finde sin lyst i det ganske små.
Og tak til Sofia for at håndgribeliggøre ‘Kunsten at elske sig selv’ i en ganske udfordrende og koncentreret form, med karakteren vi giver os selv.
Kh Loulou

Birgitte 6. maj 2010 kl. 22:30

Mit tal er faktisk steget fra et 7-tal til et 9-tal på min egen indre skala i de seneste 10 år på trods af, at jeg set med omverdenens øjne har været på en kæmpemæssig jobmæssigt og økonomisk rutchetur ned ad bakke. For jeg har sagt mere ja til mig selv. Det var en glædelig overraskelse at erkende det.
Foreløbig har jeg udfordret mig selv ved at søge et nyt job i denne uge, og jeg har klart mod på flere udfordringer. Tak for 3 inspirerende minutter – i min optik er du meget mere end et 8-tal, Sofia!

G 6. maj 2010 kl. 22:57

tak! – herligt fornyende udgangspunkt at blive ven med mit tal / min karakter i stedet for hele tiden at stræbe efter at skulle “forbedre” det.
Det forløser den gode energi, der før blev spildt på først og fremmest at “slå mig selv” :)
Jeg behøver ikke at være mere eller bedre eller større o.s.v. for at gøre det jeg ikke gør nu, fordi jeg troede mit knap så flatterende karakter spærrede for handling… men det er jo bare et tal…
Befriende…
[G]

marna 6. maj 2010 kl. 22:59

Rigtig god video. Det giver mig stof til eftertanke.
For 10 år siden var mit indre tal 10, men nu ligger jeg ikke højere end et 7 tal, da mit selvværd er langt nede på grund af de sidste 2 års mange tab og stor sorg. Men det er rart at vide, at et 7 tal er ok til at gå ud i verden med. Jeg vil prøve.

Kh Fisken

Camilla 6. maj 2010 kl. 23:23

Kære Camilla
Dette er en opfølgning på bogen; “Hvad venter jeg egentlig på ?”. Værs´go :-)
Knus Lisbeth

Katja 6. maj 2010 kl. 23:25

Tak for ordene, Sofia. Det er en god øvelse – sjovt nok, endte jeg også på ’8′, både for 10 år siden samt i dag… Først tænkte jeg, øv, hvor middelmådigt – men da du så fortsatte og sagde, at jeg skulle tage mit 8-tal i hånden og acceptere det, blev jeg glad.
Du gav mig (igen) en udfordring, noget jeg også selv har tænkt meget over at skulle huske – og faktisk også husker, indimellem…
Hvis man forbliver i status quo/det trygge, udvikles man jo aldrig. Så jeg må nok hellere få rykket grænser – igen… :)

Lisbeth 6. maj 2010 kl. 23:36

Hov, jeg kom vist til at skrive et forkert sted….sorry
:-)
Tak for dit lille videoklip, det var en dejlig udfordring at få ! Jeg har givet mig selv 10 – og 8 for 10 år siden. Skønt at give sin egen udvikling nogle tanker……
Jeg har tænkt at én af mine udfordringer skal være, at jeg i morgen skal holde fri kl. 12 ! – for jeg behøver ikke altid at skulle præsterer et 10 tal. Så i morgen er jeg min egen bedste ven. Tak for hjælpen, Sofia !
Jeg ser frem til flere små “wake up´s” :-)

Annemette 7. maj 2010 kl. 00:57

03, 7 eller 13 – dybest set er det blot tal, som kan “dunke” os selv i hovedet med eller glæde os over. Hm… tænker nu alligevel over dine ord og ved at uanset hvor jeg ligger på skalaen – er jeg et menneske på godt og ondt, med ups and downs – perfekt bliver jeg forhåbentlig aldrig, for det er der ingen udfordringer i.
Kh.
Annemette

Pil Brudager 7. maj 2010 kl. 02:26

Jamen meget mystiskt – det sagde 11 inden i mig med det samme. Og for 10 år siden – det var søreme også 11. Lidt underligt – min omverden har altid fortalt mig, jeg var dygtig – jeg har bare aldrig selv syntes, jeg var det – og så alligevel – jeg har pendlet mellem ikke at tro jeg var noget – og så storhedsvanvid, at jeg var noget helt specielt.
Mine to 11′taller fortalte mig, at jeg “basicly” faktisk føler mig godt tilpas ved mig selv. Det er overraskende – og føles rigtig godt. Måske har en oplevelse jeg havde, på et biografikursus for en måned siden, fået fyldt noget god substans i hullet med min “ikketro” på mig selv. Jeg er 68 år. Pil

Marianne Thomsen 7. maj 2010 kl. 07:48

1. Sætte mig selv som 1. prioritet
2. Ikke tøve men bare gøre det alligevel
3. Handling fremfor at tænke det ihjel

Tak Sophia – du er en øjenåbner!

tina holm hansen 7. maj 2010 kl. 09:50

Hej igen….

Skrev igår at jeg var på et 6 tal lige nu. Og det er også hvad jeg føler lige nu. Men synes lige jeg vil have fortiden med – for den spiller jo en stor rolle i mit liv.
Jeg var mønster elev. Lå i toppen af poppen. Havde gode karaktere i skolen ( 10 og 11 taller i næsten det hele ) Var vellidt og populær blandt alle. Gik til mange forskellige sportsgrene og ligegyldigt hvad jeg bevægede mig ind i ville jeg bare være den bedste, og klarede mig også altid godt.
Skuffede både min mor og mine lærere da jeg ikke ville læse videre som student men hellere ville på EFG, som det hed dengang.

Jeg kan idag se at jeg gennem hele mit liv har brugt alt for meget enegi på at være den bedste til alt. (En del ligger i min opdragelse.) Og det har desværre givet mig mange knæk og nedture i de senere år. For jeg har ikke mærket efter i mig selv om hvad jeg egentlig gerne ville med mit liv. Sådan i dybden. Det har været overfladen. Lykkelig familie – godt arbejde osv. Men jeg har aldrig tænkt over værdierne og hvordan det hele skulle være.
Det skulle bare være kernefamilien. Det perfekte ydre ( som min egen mor ) Udadvendt, se godt ud, aktiv i forældreråd osv, vellidt blandt børnenes kammerater, deltidsjob, overskud til alle andre mm. Kort sagt være perfekt i alles øjne……. MEN MEN MEN……..
Det er ingen. Og det har taget mig mange mange år at erkende. Det først nu – det sidste årstid i forbindelse med mit kolaps, at jeg med psykologers og couch hjælp, har indset at jeg har stillet helt urimlige krav til mig selv.
Så derfor mit 6 tal nu…..
For jeg skal starte helt forfra. Og det er sørme svært som 40-årig.
Både for mig selv – men sandelig også for familien…. :-)

freddy andersen 7. maj 2010 kl. 10:50

Hej
har lige stiftet bekendtskab med sofia manning og må komme med en kommentar til videoen.
Jeg var en 10 er i mine unge år men er langsomt gledet ned af skalaen til 7 og ved at jeg kommer højere op end 1o igen, videoen giver mig spørgsmålet i mit indre , hvor kommer den træghed mod forandring fra, hvorfor kæmper mange med at de/jeg ikke har de element der bare får tingene gjort!
Jeg bliver rasende og ked af mig selv hvorfor jeg svigter det gode i mig selv, især når jeg ved at jeg har alle muligheder foran mig, det er svært at se klart og føler at ørkenvandringen tvinger mig til at gøre NOGET NYT og det vil jeg, jeg gør sgu det som sofia provokerer mig med – 3 ting som udfordrer mit 7 tal og min angst for at blive det jeg gerne vil være og at jeg er værdifuld selvom jeg føler at jeg ikke er det.
Udmærket indlæg det satte mig igang. TAK

Dorte Rughave 7. maj 2010 kl. 12:18

Kommentar.

Leave a Comment

Previous post: