Hvilken karakter giver du dig selv – inderst inde?

by admin on 6. maj 2010

Get the Flash Player to see this content.

Endnu en gratis, inspirerende, garanteret tankevækkende, måske lidt provokerende, helt sikkert håbefuld video fra Sofia Manning – se den nu, lad os høre, hvad det sætter i gang!

Nu du er færdig med at se, vil jeg bede dig om tre ting:

Nummer ét: Skriv dit fornavn og din email i boksen ovre til højre
Så er du er sikker på også at få den næste video. Hvem ved, måske er det netop dén, der vil ændre din uge?
Nummer to:
Klik her og skriv en kommentar nederst på siden, så jeg og de andre, der ser med, kan blive inspireret af dine tanker om det, du så.
Fortæl mig, hvad du synes. Hvad lærte du? Hvad var det mest overraskende?
Nummer tre: Del den med dine venner
Send en email til de af dine venner, du tror vil få fornøjelse af videoens budskab.

{ 84 comments… read them below or add one }

Vivi 7. maj 2010 kl. 13:07

Kære Sofia

Ja jeg ville nok helst give mig selv et 13 tal,
men det er ikke der jeg er, jeg kan stadig godt
blive bange for at det hele køre den forkerte
vej også er det jeg går i stå og er bange for hvad de andre skal sige. Så er det dejligt at man lige kan
gå ind i sig selv, og høre hvad du sage på din video.
Så jeg vil arbejde med et 7 tal resten af dagen
og se hvad der sker.
Mvh. Vivi

Marianne 7. maj 2010 kl. 13:26

Kære Sofia.
Lige nu er jeg et 7-8 tal. Men for 10 år siden ville jeg ha været 03, for der havde jeg en svær depression. Det fik mig pludselig til at tænke på hvor meget jeg egentlig er i stand til at kæmpe- og være stærk når det gælder. I mellemtiden er det endda lykkes mig at blive sygeplejerske. Min næste udfordring er så at turde arbejde som sygeplejerske….men måske er 7 eller 8 også i orden, jeg ved det ikke helt….
Tanker fra Marianne

Vivi 7. maj 2010 kl. 14:56

Kære Sofia.
Først vil jeg gerne fortælle dig at jeg er meget facineret af alt det du laver, du er virkelig en inspirator for mig og jeg har læst alle dine bøger.
Det er et lidt sjovt spørgsmål du stiller, for hvis jeg nu ser på sig selv her fra og f.eks. tilbage til min skoletid, så var jeg helt sikkert et 03. Jeg gjorde jo alle de klassiske ting for at blive bekræftet, bare på den forkerte måde. Desværre var der dengang ingen der formåede at få mig til at tro på mig selv. Ellers var jeg bare for naiv og troede på, at når der stod i min udtalelse fra skolen at “Vivi er en lidt afmålt men venlig elev og vil egne sig godt til et rutinemæssigt arbejde!”, ja så rakte jeg ihvertfald ikke efter stjernerne. Mine forældre mente bare at hvis jeg fik et godt fast job på en fabrik eller butik, ja så var jeg virkelig sikret resten af mine dage.
Ja – idag er mit motto “Du kan hvad du vil, du skal bare ville det godt nok” og det virker. Jeg fortæller det til alle jeg kommer i nærheden af. Så helt forgæves har det ikke været at jeg skulle igennem det. Idag tror jeg helt sikkert jeg er en 9 godt på vej til de 10 :-) Det er aldrig for sent.
Tak for god inspiration.
Kærlig hilsen Vivi

Birthe Overgaard 7. maj 2010 kl. 16:19

Hej Sofia
Fantastisk inspiration. Hold da op jeg troede mit indre tal var højere. Det er den så ikke lige nu, den var 7 og mens jeg arbejdede med mit projekt, som bare ville så meget, men ikke turde gå planken ud var mit tal 6. Jeg var bange for, om jeg ikke havde styrken.
Nu har jeg fundet en helt ny vision, “at jeg passer rigtig godt på mig selv”, uanset hvad jeg laver. Det virker godt for mig. Er der noget jeg virkelig ikke ønsker mig, så er det at være middelmådig.
Så de her videoer nyder jeg meget, for hvad kan du nu finde på?
Tak for alle fine indlæg. :-)
Knus Birthe

Maja 7. maj 2010 kl. 16:52

Puha Sofia… Jeg vidste med det samme, at jeg var en 8′er – modsat tidligere, hvor jeg kun scorede tre. Og jeg vidste lige med det samme, hvilke tre ting “du ville ha’ mig til at gøre” i denne uge!
Jeg skulle aldrig ha’ hørt din video, for puha det er store ting, jeg har at gøre. Og jeg er ikke sikkert på, at jeg er klar endnu…men hvornår så, kan man spørge?
Tja… hvem ved?
Kærlig hilsen, Maja ;-D

Kirsten Vengsgard 7. maj 2010 kl. 17:25

Du ER så smuk Sofia! På billeder, afbilledet i dine videoer og specielt på et billede af dig på en seng i Alt For Damerne. Fotomodeller gå hjem og læg Jer, her er en rigtig kvindelig skønhed. Jeg tænker og synes næsten at kunne se en anderledes og ny lykke lyse ud af dig. Det glædede mig. Hav det fortsat suverænt. Jeg synes du klarer dig SÅ fantastisk. Det er suleme godt gået søsterpige.
Kærligst Kirsten Vengsgaard.
Jeg har meget på hjerte vedr. det at have det godt her i livet, selvværd, egenvurdering, success i arbejdslivet, på kærlighedsfronten, frygt. Så meget, jeg trænger til at vende med andre, men allermest har jeg brug for at vide, hvad det er, der skal til for at rykke frem til området, hvor flow indtræder. Mangler i den grad at se mine tiltag tage form og mine drømme om en aktiv, kreativ og givende tid forude vise sine første tegn på eksistens.
Jeg vil give mine kommentarer til dine videoindslag på et senere tidspunkt. Samle tid til en ordentlig respons. Det er fredag og mit arbejdssted La Oficina lukker snart. I øvrigt et godt sted at være. Tak for alt det, du gør for alle os herude! K. V.

Lise Hansen 8. maj 2010 kl. 09:30

Fin måde at lave pep-talk på, men ved ikke hvorfor men det optræder på min ellers velfungerende pc, på en besynderlig måde. Billedet meget tydeligt og fint, men lyden hopper, talen kommer ikke flydende. Mon det er filmen eller min pc?

mv L.H.

Michael Hanmann 8. maj 2010 kl. 11:59

Det er helt rigtigt at lægge sig på et 8 tal, man kan jo kalde det 8+ Sofia, det 13 er for perfekt udførelse og da vi jo efterhånden godt ved at der ikke er nogle der er perfekte, kan man jo ikke stile så højt.
Men det er rigtigt, man skal konstant udfordre sig selv her i livet, ikke mindst mentalt, så det er en livslang proces, men kan du blive fortrolig med dig selv, kan du lære at elske dig selv betingelsesløst så er du rigtigt godt rustet til din videre færd her i livet.
God weekend Sofia, hilsen Michael

Mette Sørensen 8. maj 2010 kl. 12:08

Hey Sofia
Tak for (endnu) en dejlig inspirerende video. Den kommer som kaldet, og er vand på min mølle ift vores session forleden om at invitere alle sine sider af sig selv med til “festen”.
Glæder mig til at kaste mig ud i opgaven.
Kram Mette

Connie Christiansen 8. maj 2010 kl. 17:12

Hej Sofia,
Tænk hvor lidt der skal til, for at se på sig selv med nye øjne.
Sjov indgangsvinkel, men vidste det et eller andet sted godt.
Er meget bevidst om mine daglige udfordringer (tror jeg da,-og forsøger at gøre mig bevidst om til,-og fravalg.
En mental arbejdsopgave, i større eller mindre grad,-’
hver dag !

Bodil Arp Rasmmussen 8. maj 2010 kl. 18:33

Kære Sofia
Jeg er et MEGET heldigt menneske ! Jeg har de sidste 25 år følt mig som et helt 10 tal ( i dag er jeg 50 år). Jeg tog coach uddannelsen hos dig for 4 år siden og den gav mit 10 tal yderligere ro. Jeg blev klar over, at være tilfreds med sig selv som menneske er en gave. Det har været en meget stor glæde for mig, i min forståelse af af mig selv og andre mennesker, at vi altid gør det bedste vi kan i situationen- Tak for den indsigt ;-)
Håber du vil fortsætte med at stille spørgsmål og passe godt på dig selv…
Hilsen Bodil

Rasmus 8. maj 2010 kl. 21:07

Kære Sofia
Jeg fik for 4 år siden en ny leder på mit arbejde som er coach. På dette tidspukt var mit indre tal bestemt ikke særligt højt. Efterfølgende har jeg, via min nye leder (min mentor)arbejdet utrolig meget med mig selv og lært nogle rigtig gode teknikker der gør at mit selvværd er røget væsentligt op. Så pt er mit tal på en 10ér, så der er bestemt mere at arbejde med. Jeg er utrolig facineret af de ting som coaching og den proaktive adfærd kan gøre ved mig og mine omgivelser. Jeg kan se at det virker, hvilket motivere mig endnu mere. Tak for dine super gode nyheds mail. Det er godt at blive rystet lidt rundt, på den gode måde og blive holdt opdateret. Mange tak for dit gode arbejde:-)

Benedicte 8. maj 2010 kl. 21:51

Hej Sofia. Du virker så fin og sød. – Jeg tænker ikke rigtigt ligesom du, – f.eks. tænker jeg ikke i at give mig selv en karkakter, selvom jeg klart kender til at føle mig ikke ok, eller at føle mig uelskelig osv. Jeg forstår godt hvad du mener med dit spørgsmål det svinger bare ikke lige ind hos mig. Jeg tror gerne jeg vil ind på et dybere plan… dér hvor jeg er energetisk og sjæleligt i forbindelse med mig selv. Dér findes jeg og dérfra kan jeg gå sandt ud i verden med det potentiale som jeg er kommet her for at udfolde. At gå energetisk i forbindelse med mig selv og den jeg i virkeligheden er, er det som får mig til at udfolde mig og min dag. Knus til dig, må alt godt ske dig. Benedicte.

Kirsten 9. maj 2010 kl. 07:11

Kære Sofia.
Jeg er klar til at være med. jeg har for et lille års tid siden haft coach-timer hos én, som har lært af dig. Det var en rigtig fed oplevelse for mig, da jeg er 60år nu og gerne vil have alt det positive ud af livet, jeg nu kan få.
Lige nu, vil jeg give mig selv 11, for jeg ved, der er mange ting jeg er god til socialt – jeg har et stort omsorgsgen. For 10-20 år siden ville jeg sige 8. MEN jeg vil meget gerne tage mit 11-tal i hånden og lave nogle spændende, udfordrende ting for MIG SELV.
Én af de opgaver, jeg meget gerne vil finde en positiv løsning på, er at finde en mandlig legekammerat og sparringspartner. jeg tager din udfordring op, tager tallet i hånden og ser hvad det bringer til mig.
Kærlig hilsen Kirsten

Karina 9. maj 2010 kl. 08:10

Hej
Svært at give sig selv en karakter, når man lige nu står i en meget svær/hård tid omkring sin egen person. Men videoen kan måske hjælpe på vej……til at arbejde sig hen imod “skalaen” igen….
Tak for informationer, Sofia:-)
Mange hilsner Karina

Anette 9. maj 2010 kl. 12:22

Hej Sofia :-)
Ja, det er svært at give sig selv karekter, men jeg tænker at jeg er lidt splitter her, for jeg syntes jo at jeg kan give to forskellige karekter. For den jeg er som menneske altså , omsorgsfuld, kærlig, elskelig, en god ven, osv..altså i bund og grund om jeg har en fantastisk pesonlighed. Og så har vi karekteren for mine Kompetencer og evner på arbejdet i skolen osv. De bedste hilsner Anette

marianne 9. maj 2010 kl. 16:34

Hej
Jeg er et 9 tal. Er rykket en op – – som standard efter at have brugt lang tid og mental energi på at lade andre have deres opfattelse af verden, slippe ansvaret for at skabe kompromis/harmoni og har i rigtig mange situationer lært at blive i min egen have/på egen banehalvdel, hvor jeg så har lært at udholde uoverensstemmelser. Jeg øver mig til stadighed og har fået stor indsigt i, hvad der driver mig. Falder engang i mellem lidt ned af stigen, men finder det efterhånden lettere at komme op i mit rigtig niveau igen – OG som én skrev – ingen er perfekt og hvor er det befriende ;-)
Lad mig høre, hvad du mere har at fortælle…….

Jytte 9. maj 2010 kl. 16:44

Gad vide, om det er fordi jeg er falsk, har “facade” på eller noget helt 3…. Hvis jeg stillede en masse venner det spørgsmål, hvad de ville gi mig i karakter, er jeg ret sikker på, at det ville være helt i top!!
Men hvorfor pokker hutler jeg mig så rundt med mit lille 7 tal indeni og har konstant dårlig samvittighed…? tja, bare jeg vidste det!!

Hanne 9. maj 2010 kl. 20:05

Hej Sofia
Jeg er gået fra et 6 tal til et 9 tal på 10 år. Og det gjorde mig glad, da jeg kunne tænke det.Og jeg ved også godt, at det er fordi, jeg har benyttet redskaber, der hjælper mig til at overveje mit liv, og gøre mig mere glad og tilfreds.
Hilsen Hanne

Louise Roedbro 9. maj 2010 kl. 23:22

Kaere Sofia,
Tak for en inspirerende og modig video. Som saedvanlig faar du paa elegant vis gjort noget ‘intangible’ til mere ‘tangible’, og det virker fint at traekke traaden op fra 10 aar tilbage og til nu. Jeg har udfordret mig selv konstant siden coaching uddannelsen i 2009, med opstart af firma og skift i karriereretning. Det har vaeret overvaeldende og dejligt laererigt, og jeg synes det er svaert at saette et tal paa den proces. Den har vaeret del af at blive min egen bedste ven, og der er stadig et godt stykke vej igen. Hav det godt, og jeg glaeder mig til at se mere.

Suzanne Rose Jørgensen 10. maj 2010 kl. 10:33

Hej Sofia.
Min største drøm, er at turde åbne min egen alternative klinik. Jeg bliver “høj” efter en session, det vil virkelig være at udleve min passion, hvis jeg turde at tage skridtet fuldt ud.
Jeg har allerede fundet et navn, og visitkortene er trykt. Jeg mangler “bare” et sted og en færdig syet plan for, hvordan jeg skal gribe en session an.
jeg ved, jeg vil bruge clairvoyance, kanalisering, coaching og healing. Bare nu, hvor jeg skriver til dig, begynder det at boble indeni -det gør mig ganske enkelt lykkelig ;O)
Jeg ved også, at det nok skal lykkedes for mig, for min passionen er stærkere end frygten.
Derfor, er det fedt med at skulle gøre tre ting i dag, der vil rykke min grænse. Måske skulle den første ting være, at lede aktivt efter et lokale. uha… :O/
Tak for din inspiration!
Suzanne Rose

Marie Lundberg Hansen 10. maj 2010 kl. 11:17

Hej Sofia. Tak for de inspirerende ord. Jeg har i mit indre bevæget mig mere imod at tro på mig selv – eller i hvert fald ikke lade det være en hindring for det jeg gerne ville opnå. Jeg har inden for de seneste år taget chancer inden for arbejdslivet – og nu har overvejelser om at blive selvstændig, og er også ved at afslutte en 2-årig ledelsesuddannelse, selvom jeg ikke er så dygtig bogligt (kræver meget skrivearbejde). Jeg vil i denne uge være mere opsøgende omkring opstart af virksomheden, og opsøge de potentielle kunder der skal skrives kontrakt med, inden jeg “smider sikkerhedsselen”. Jeg ser frem til at få flere udfordringer, og har også sendt siden videre til “tøserne” som også altid er friske på en god udfordring.
Venligst Marie

Mette 10. maj 2010 kl. 19:26

Tak for den inspiration du giver. Sjovt nok har jeg lige præcis gjort 3 ting i de sidste dage, men først hørt og set din video idag. Og jeg føler jeg rykker mig personligt – er vist tæt på et ni-tal idag :-)

camilla 10. maj 2010 kl. 23:27

Kaere Sofia.

Jeg taenkte foerst 10 – saa tog jeg den lidt ned og sagde 8…. saa sagde jeg, nej altsaa, jeg er en 10′er!

Hvorfor er jeg det? og ikke et 8′tal? Det er fordi jeg ikke ville have troet mine egne oejne for snart to aar siden – hvis altsaa jeg havde kunnet se mig selv idag. Jeg sad med et oedelagt forhold og knuste droemme om en familie i skoedet og graed faktisk mindre over manden end den familie, jeg nu heller ikke skulle have denne gang… Men samtidig taenkte jeg, at nu maatte jeg simpelthen goere noget. Jeg samlede mig selv op og satte gang i mit Projekt Lykke: 1) styr paa oekonomien! 2)masser af kaerlighed! 3) Italien! Jeg koebte en flot bog med helt hvide sider. A5 – en god taskestoerrelse, som stadig er stor nok til at skrive og klippe-klistre i. Og nogle skriveredskaber med 2 farver som matcher bogen – kan godt lide at det passer sammen. Deri er mit projekt og alle mine tanker, gode som mindre gode, og ideer, ros og mottoer.

Lang historie kort: idag bor og lever jeg i en italiensk middelalderlandsby og endda med en fantastisk mand og den dejlige familie, der foelger med. Jeg er glad og stolt af at have sat gang i alle de 3 delprojekter i mit store projekt lykke, men jeg er langt fra faerdig med projektet. Idag hedder det 1) endnu mere kaerlighed 2) endnu mere styr paa oekonomien 3) min sundhed – og her staar den paa sund mad, smoothies, sukkerfri, motion og kurbad, naar der er raad 4) hvad skal jeg lave – studie eller job og kurser?

Taenker, at nogle gange skal er man noedt til at tage springet og taenke at det vaerste, der kan ske ved det spring er ok. Og at gevinsten, hvis det bedste sker, langt kan overgaa frygten. Jeg er glad for mit 10-tal og vil glaede mig til mine 3 udfordringer.

:-)

Pia Hansen 11. maj 2010 kl. 08:36

Hej Sofia
For et år siden ville jeg give mig selv et 6 tal og ville nok tage til takke med dette. Efter at have været med i sofias cirkel dette år er mit tal kommet op på et 8 tal på godt og ondt. Det har været så godt for mig at lære at rumme min frygt på en ny måde,den er blevet mere en drivkraft i mange sammenhænge og jeg mærker det lige nu, da jeg mistet min mor i fredags.
Jeg tænker på en anden måde og sætter krav til mig selv og andre på en sunder måde som gør at jeg nu giver mig selv 8.
venlig hilsen Pia Hansen

Henriette 11. maj 2010 kl. 10:20

Kære Sofia.

Virkelig inspirerende video – tak for den :-)
For 10 år siden var jeg 18 år, og havde det elendigt – primært pga. ydre omstændigheder i mit liv, som påvirkede mig enormt meget, og som jeg ikke umiddelbart havde den store indflydelse på! Skulle jeg give mig selv en karakter for, hvordan jeg havde det dengang – indeni – så må det klart blive et 03. Jeg havde brug for at være et 13 – jeg troede, at det var det, der ville give mig lykke. Men NEJ! Et 13 betyder for mig, at jeg hele tiden ville skulle GØRE, i stedet for også “bare” at kunne VÆRE. Så det har jeg ikke længere behov for :-)

I dag vil jeg give mig selv karakteren 8 – et middel tal på skalaen, som jeg har det okay med. Men jeg føler godt, at jeg kan få det endnu bedre, og komme til et sted, hvor jeg har det endnu bedre med mig selv. Så jeg ønsker at være et 9 eller 10 tal. Det betyder ikke, at jeg i dag ikke accepterer og anerkender, at jeg er 8 – det gør jeg! Jeg er kommet langt og har virkelig arbejdet for at få det godt med mig selv og livet, så jeg er stolt af mig selv, men jeg ved, at det kan blive endnu bedre :-) . Og jeg ved, at jeg nok skal komme dertil, når jeg følger mine drømme og gør det, der føles rigtigt for mig. Når jeg handler på min frygt, i stedet for at lade mig begrænse af den :-)

Tak endnu en gang for fantastisk inspiration og motivation.

Henriette

Søs Ravn 11. maj 2010 kl. 18:11

Kære Sofia
Først og fremmest tak for nogle dejlige inspirerende videoer.

Følelsen af ’altid’ at blive vejet middelmådelig af familie, omgivelserne og ikke mindst i skolen, har været en vanskelig pakke at bærer med sig igennem livet.

Udsagn som, du er jo en ’sød’ pige, har og kan stadig virkeligt tænde mig af.
Mine karakter igennem mit nu 45 år, har gennemsnitligt ligget på et 7-8 tal.
Forskellen fra skolesiden og ungdomstiden frem til nu, har 7-8 tallet ikke den samme betydning for mig mere, på den måde, at jeg ikke mere sammenligner mig selv med andre og forsøger at ligne dem.

Du stiller en udfordring, hvor vi kan, finde 3 ting, der udfordre os/mig og blive ven med dit indre tal.
Jeg kan ikke finde, bare en ting som ville kunne udfordrere mig, har virkeligt tænkt som en gal, men nej.

Grunden til dette, skal måske findes i følgende historie..
For ca. 6 år siden, stod jeg på randen til en at stoppe livet eller tag hånd om mit eget liv.
Som du nok kan se, valgte jeg heldigvis livet. Det gav sig udslag i at jeg valgte at lade mig skille fra min daværende mand, som jeg havde levet sammen med fra jeg var kun 18 år, sammen har vi 2 drenge, som på daværende tidspunkt var 12 og 11 år.
Den ældste ville helst ikke flytte skole og hjem og den yngste vidste ikke hvad han ville.
Jeg havde ikke mulighederne og bestemt ikke lyst til blive boende i vores tidligere fælles hjem, Derfor valgte jeg at lade drengene blive hos deres har og selv blive weekend mor for dem. Beslutningen var meget vanskeligt, ikke mindst da jeg følte mig som en dårlig mor, sådan ikke at tage sine børn med sig, tro mig det første år græd jeg mig i søvn hver aften, men jeg syndes det ville være alt for egoists at fjerne børnene fra deres vante og trygge omgivelser og en far som kunne give dem nogle faste trygge rammer.
De eneste der fordømte mig, min handling, var mine egne forældre.
Min ex., mand og jeg enes om at opfører os som voksne overfor hinanden og ikke bruge børene mod hinanden, dette har vi begge overholdt, til stor glæde for børene. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte at blive skilt.

Efter at været blevet en ’frit’ menneske og sluppet ud af mit ’gyldne bur’ har det ikke manglet på at få udlevet mange at mine drømme og ideer. Nogle har været omkostningsfulde både på det økonomiske og menneskelige, men jeg fortryder intet, det har været sjovt og ikke mindst meget lærerigt.

Både min ex., mand, drengene og min nye mand kommer alle godt ud af det med hinanden.

Mit et 7-8 tal. fra skolesiden og ungdomstiden, er stadig det samme, men det har fået en anden betydning og vægt, for nu tør jeg være den jeg er, stort set uanset hvad andre måtte mene. Der er stadig flere ting jeg skal arbejde med, men det at jeg kan være åben og ærlig i hvad jeg gør og siger. Hvis det havde været for 20 år siden, havde jeg ikke siddet her og skrevet dette efterhånden meget lange brev til dig og måske andre som kan have glæde af se, der altid er lys for enden af tunnelen.

Knus fra Søs

Anne 13. maj 2010 kl. 10:26

Jeg blev meget rørt over at se denne video.
Jeg vil give mig selv 7 nu, og jeg indså at for 10 år siden ville karakteren nok have været den samme.

Det er ikke fordi, at jeg udefra set er en fiasko, men mit selvværdsniveau ligger åbenbart bare der. Det er lidt sørgeligt, og jeg synes, at jeg har arbejdet meget på at få mit selvværd styrket – åbenbart uden den store effekt. Men du har lige inspireret mig til at indse, at jeg jo også kan vælge at blive venner med mit lave selvværd og – ikke mindst – gå ud i verden og gøre noget alligevel. Et lavt selvværd kan meget hurtigt blive en undskyldning for ikke at handle, ikke følge mine drømme osv. – og det er bare ikke fedt, selvom det kan være bekvemt her og nu.

Tusind tak for din åbenhed, Sofia. Det er utroligt givende, når en udefra set tjekket og “perfekt” kvinde åbner op og fortæller om, at også hun har tvivl og frygt – men har gjort noget alligevel. Vi skal have de der perfekte kvindebilleder brudt ned, for de skaber kun distance og angst for ikke at kunne gøre noget godt nok. Det gør du virkelig med dine videoer. Stor respekt herfra.
Kærlige hilsner Anne

Liv 16. maj 2010 kl. 01:56

Kære Sofia,

Inderst inde, hvor følelserne rør sig og tankerne er i ro, vil jeg give mig et 10-tal. Jeg vil tage det i hånden og glæde mig over, at jeg kan nå både højere og lavere. Jeg vil vænne mig til at tænke og tro ligeså godt om mine talenter, som jeg gør om andres.

Jeg vil omfavne mig selv og springe højere, dykke dybere. I takt med tiden og tro mod mig selv. Tak for dejlig og varm inspiration.

Kh Liv

Rikke 17. maj 2010 kl. 10:22

Hej Sofia

Tak for fede, inspirerende videoer der giver stof til eftertanke! :-) FEDT
Sjovt som man kan lulle sig ind i middelmådighed og “acceptere” at leve der. Dejligt at blive udfordret på det, så det i det mindste bliver bevidst. Så kan man nemlig vælge at handle på det, eller netop blive venner med det :-)
En sidste ting:
Har I ikke skiftet filmformat? Tidligere kunne jeg afspille videoerne i Quicktime. Nu er det JW player, og det er een lang gang hakken – ærgeligt.
Så please, skift tilbage til quicktime :-)
Hilsen Rikke

Jeppe 18. maj 2010 kl. 21:40

Inspirerende, tak.
Det tog mig lang tid at finde tid til at klikke mig ind på nyhedsmailen og så få denne omgangs boost af god karma. Men det er rigtig godt at holde gang i tankerne om at mærke og ændre sig selv – bare lidt hele tiden.

Jeg gav mig selv et 9-10 tal i dag og vurderede det til lidt mindre for 10 år siden. Hvis jeg turde tage nogle chancer og hurtigere beslutninger kunne jeg komme højere op – det må være min udfordring !!

bh Jeppe

Irene 27. juli 2010 kl. 19:17

Jeg tænker lige nu, at jeg hellere må få hængt en lampe op og 2 knagerækker, som længe har irriteret mig. Dernæst at få ringet til en veninde og skrive en liste, som længe har ligget nederst i skuffen.
Jeg behøver ikke så mange private udfordringer, – dem har jeg på mit arbejde.
Øvelsen er egentlig meget sjov.
Min karakter: 9 – har altid været et 9-tal på skalaen og der bliver jeg nok også.

katrine 25. september 2010 kl. 15:58

hej tænk over dette

Pernille 11. oktober 2010 kl. 16:19

En syver, blir det til… Takker for den store inspirationskilde du er… For 10 år siden lå jeg og svingede mellem 0 0g 03, så jeg er da heldigvis på vej :-) ))
Vil i denne uge gøre 3 ting kun for mig selv…
Ha’ en fantastisk dag

Leave a Comment

Previous post: