Hvor vælger du fra?
Next post: Er du bange for succes?
by admin on 27. april 2009
Holder frygt dig tilbage fra at udleve dine drømme? Bliv inspireret til at leve på en anden måde af Sofia Mannings inspirationsvideoer
Nu du er færdig med at se, vil jeg bede dig om tre ting:
Next post: Er du bange for succes?
Sofia Manning er kvinden bag Danmarks største coachuddannelse, Manning Inspire, og forfatter til bestsellerne 'Coaching - det handler om at stille de rigtige spørgsmål' og 'Hvad venter du egentlig på? – Sådan vender du din frygt til din personlige styrke'.
Sofia underviser til dagligt på Manning Inspires uddannelser, er fast lifecoach i Alt For Damerne og har virket som coach i radioprogrammet 'Coaching på P1', ligesom at hun er bidragyder eller forfatter til en række kommende bøger.
Sofias store passion er at inspirere andre til at følge deres hjerte og leve livet fuldt ud og uden frygt.
Et arbejde, hun beskæftiger sig intenst med i det unikke kursusforløb 'Sofia's Circle', som indtil videre har samlet over 200 mennesker i et kraftfuldt udviklingsfællesskab on- og offline.
{ 85 comments… read them below or add one }
← Previous Comments
Ja, gid jeg kunne læne mig tilbage frem for at ryge direkte i reaktion … Jeg vil øve mig… :O) … og puha tankevækkende, desværre 80 % kommer fra frygten.
Rigtig god måde at sende budskaber ud på via dine video, det er mange mange gange bedre og kommer bedre ind under huden, end et nyhedsbrev ( selvom dine nyhedsbreve ) også er super gode… så er dine video bare lige en klasse bedre … 1000 tak fordi du vil dele dem…
Hej Sofia og alle jer som har skrevet kommentarer
Hvor er det dog fantastisk rørende at læse alle de positive og konstruktive tanker! Knus til alle. Kærligst. Sarah
Hej Sofia,
Så simpelt! Og dog så svært? Hvorfor? Ja, den sætning gav mig meget stof til eftertanke, på en god måde. Jeg praktiserer selv kærligheden, og den letter ens liv og ens tankegang – man får en helt anden tilgang til livet den vej, frem for frygten som begrænser og sluger energien.
Har dog erfaret at jeg hver dag skal sætte mig det mål for øje for at holde focus der, ellers overtager frygten meget hurtigt igen!!
Hvis vi dog “bare” husker kærligheden til os selv, vil den smitte af til alt andet – ofte har vi så nemt ved at “punke” os selv med at vi ikke gør alting godt nok, desværre, der kommer frygten ind og ødelægger – den kommer fra os selv, og kan ødelægge os selv! Skræmmende.
Så tak for dine ord som blev sagt på en let tilgængelig måde, det behøver nemlig ikke at blive serveret i Excel ark eller fine indpakkede ord for at nå til hjertet – nej, kort enkelt og inspirerende. Du har en naturlighed som rammer bredt, skønt at se :O)
Ser frem til flere eftertænksomme spørgsmål…..
Hej Sofia
Tak for din video:-)
Jeg bliver mere bevidst om “sorteringsarbejdet” i mit livsforløb, når du konfronterer mig med disse vigtige spørgsmål. Jeg er på en “evig selvudvikling” i mit liv – og hvor er det dog utroligt, jeg bliver ved at lære nyt!
Kærlige tanker fra
Birthe
Kære Sofia
Endnu et stærkt budskab – tusind tak fordi du deler så generøst med andre af din visdom.
Hvordan ville mit liv se ud hvis jeg kom 80% fra kærlighed istedet for frygt…Tanken sneg ind – jeg tvivler på at jeg overhovedet kunne kende mig selv! Hvornår valgte jeg sidst udfra kærlighed – hm? Dine ord har givet mig at reflektere over. Det føles indimellem som om frygten har frosset sig fast. Jeg som er så bundærlig overfor alt og alle i denne verden er en utrolig løgner når det gælder mig selv, det er ganske simpelt utroligt hvad jeg har bildt mig selv ind gennem mange år – at jeg f.eks handlede udfra lyst når det i realiteten var frygt. Altid frygten. Nu har jeg svært ved at nå ind til lysten – er den ægte eller er det løgnen, narren på spil igen? Jeg måtte se din video et par gange… så meget at tage ind – jeg kunne ikke forstå at når jeg tænkte tilbage på valg jeg mente kom fra kærlighed at det stadig gik galt, og det gik pludselig op for mig at i flere situationer hvor jeg troede at ha’ handlet fra kærlighed i stedet for min frygt, at det stadig var frygten som spillede pingpong med mig. Hold da op – her er meget at tænke over, forholde sig til. Glæder mig til næste omgang.
PS:Lilla er og har altid været min yndlingsfarve og jeg følte det var ret symbolsk at du var klædt i en stærk og smuk lilla – det ligesom understregede det vigtige i dit budskab! Og råbte til mig!
Kærligst Anette
Er tryghed en side af frygt? Er at tage chancer og følge sit hjerte – at vælge ud fra kærlighed og tillid? Er frygt nødvendigvis negativt, eller er at vælge ud fra frygt blot ualmindeligt god forberedelse og et middel til at beskytte os selv?
Eller handler det at vælge måske om min grundlæggende antagelse – mit grundlæggende menneskesyn? Om jeg helt grundlæggende tager udgangspunkt i frygt/mistillid eller i kærlighed/tillid? Og kan jeg ændre mine mønstre uden at vide hvor jeg kommer fra, tager mit afsæt?
For mig betyder det meget at kende hvorfor’et. Giver mig en forståelse og en accept af mine valg, både dem der tager sit afsæt i frygt og dem der tager sit afsæt i kærlighed.
Rigtigt spændende emne – glæder mig til næste ”afsnit”
Kære Sofia.
Jeg synes at du laver nogle rigtig gode, korte og informations mæssigt brugbare små videofilm. Du har en meget fin og enkelt måde for forklare selv vanskeligt stof på, du når ud og dit budskab fænger. Det er rigtig rigtig godt.
tak for din video, det får mig til at håbe , at jeg altid kan finde en vej ud af min negativ holdning til livet.
Kommer jeg fra kærlighed eller frygt? Det handler også om at komme fra kærlighed, når det handler om mig selv. tak for denne inspiration idag , hvor jeg kunne komme i kontakt med kærligheden til mig selv. Love heike
Tak Sofia! du bekræfter mig i, at jeg gør det rigtige og har givet mig nyt mod til at fortsætte min nuværende udfordring. Jeg og den dejligste mand har mødt hinanden, men er blevet skilt følelsesmæssigt igen af hans frygt for ikke at kunne leve op til sine egne forventninger til fremtiden. Af ren kærlighed holder jeg ham i mit liv og bruger den til blidt at massere hans frygt og få ham til at tage ansvar for sit, så han kan lukke mig ind i stedet for ud. Havde jeg lyttet til min frygt, var han ude af mit liv, og det havde bragt mig intet af det jeg vil have. Fordi jeg holder fast i kærligheden, kan den stadig give mig kærligheden. Tak!
Jeg kommer til at tænke på en artikel, jeg læste om Master Fatman, hvor hans budskab netop var at møde verden med kærlighed, fordi det både gør dig og dine omgivelser lykkeligere. Når jeg møder mennesker, som er afvisende, fordomsfulde eller på anden måde udviser aggressioner overfor mig, forsøger jeg ikke at ‘give igen’ af samme mønt, men istedet udvise kærlighed ved først at forsøge at sætte mig i det andet menneskes sted. Det gør det lettere at forstå mennesket bag handlingen, og jeg kan svare igen med venlighed og empati. Jeg ved, at det dybest set ikke handler om mig, og kan derfor yde kærlig førstehjælp og modtage en gave i form af en situation der ændrer sig fra ubehagelig til behagelig, og anerkende mig selv for at være lige præcis det menneske, som jeg ønsker at være.
Kære Sofia Manning,
Jeg rider på en bølge og du er en del af den. Faktisk er det dig, der har været med til at gøre denne bølge til en tsunami på det sidste. Frygten er lagt til side og jeg handler på de ting, jeg har lyst til – intet kan stoppe mig, sådan føler jeg det i hvert tilfælde.
Flere gange om dagen klapper jeg mig selv og andre på skulderen og sætter hagen lidt højere, fordi de tør og fordi jeg også gør.
Hvad ville kærligheden gøre nu? Den ville gøre det samme. Give dig et klap på skulderen fordi du er som du er – inspirerende og motiverende.
Tak for dine indslag og din vidensdeling! Tak fordi du får mig til surfe videre på tsunamien i stedet for bare at flyde med strømmen!
Mange hilsner Maja
Kære Sofia
Tak endnu engang for en fantastisk video.
Det første som slog mig var, hvordan gør man det? holda op hvor lyder det lige til at komme fra kærlighed og ikke sin frygt. Mig som er MEGET bogstavelig savner nogle gode eksempler, så vi excel nørder også kan komme fra kærlighed. Måske gør jeg det uden at vide det……men hvis jeg kan blive bevidst om det, vil jeg være kommet langt og komme endnu længere.
P.S super gode kommentarer, som jeg også lærer meget af.
KH Malene
Hej Sofia
Der er noget magisk over dig. Jeg har et helt fantastisk liv, men bliver alligevel draget af dig og nyder at læse og se dine videoer.
Ønsker alt godt for dig, så du forsat kan give så meget af dig selv til andre.
Mange hilsener Vibeke
Jag såg halva filmen….och var tvungen att stänga av…inte för att det var något fel med budskapet eller för att jag inte håller med om att leva utifrån kärlek är det riktiga….men för att jag går igenom en utveckling där jag känt mig svag och kanske i frykt….och energifattig. Min käresta tyckte jag behövde se filmen efter ett bråk vi hade. Intressant att läsa din kommentar T.
Kære Sofia
Det er tankevækkende at døre bliver åbnet hele tiden og ind i mellem opdager vi det også. Frygt har mange ansigter og lige nu var jeg i gang med endnu engang at putte mig selv ned i en kasse, hvorpå der står; ‘er simpelthen for mærkelig’. Denne video (og den tidligere) fik mig til at stoppe op og kigge ned i den kasse og spørge migselv om, kan jeg virkelig passe der ned? og svaret må selvfølglig være nej. Der var snævert og trist. jo – jeg kommer fra frygten, den føles indgroet, og ja- ‘den’ hæmmer mig,(jeg bruger den som undskyldning for ikke at foretage mig noget helst), men så er det, jeg ser en dør bliver åbnet med en lille bemærkning, et lille ord, spørgsmål eller hvad ved jeg. Et eller andet der tændes og får mig til at placere frygten langt væk og sige til mig selv at jeg godt kan.
Jeg er glad for, jeg ser disse døre bliver åbnet, at jeg lader nogen åbne dørene for mig, at jeg har evnen til at modtage. I dag var denne dør din video. Tak.
Helle
Hej Sofia ….
Det første der slog mig, da jeg åbnede op for denne din video nr. 2 er …..
Hvordan kan det være at jeg er så priviligeret at modtage så stor viden, helt uden, at skulle give noget til gengæld …
Du kan så meget Sofia, og helt uden at forlange noget af os – dine tilhørere – giver du bare …
Normalt når der er noget vi ønsker os … ferie, nyt tøj, kurser m.m., skal vi betale en rimelig sum penge. Men her ….. Når det gælder redskaber til at leve et godt og sundt liv, ja, da får vi bare det hele forærende …. Det som i bund og grund er det vigtigste … at leve livet her og nu, og få det bedste ud af det, Ja, da giver du os bare hvad vi har brug for, således at JEG er i stand til at foretage min rejse gennem livet på business-class ………. i stedet for at trave afsted med tunge skridt og skyklapper på….
Tak fordi, jeg har fået lov til, at lære dig at kende.
K.H. Ulla
Fantastisk inspirerende, begge videoer er meget rammende for mig.
Hej Sofia.
I dag tror jeg på kærligheden er en utømmelig kilde der springer for os alle – men desværre er vi ikke lige heldige i den form vi har modtaget den. jeg er priviligeret – fordi jeg min trang til kærlighed på den fede på fik mig til at blive ved med at søge den… idag ved jeg at den også springer for mig…
allerførst – 1000 tak for din varme og inspirerende videoer – hvor er der brug for at få sat et kærligt og udviklende spot på frygt og det at føle sig ænsgtelig. Jeg er selv et menneske der indtil for 10år siden levede de fleste af mine 44år “hemmeligt”… Indadtil havde grundlæggende frygt og overbekymring sit bo og fået sit tag i mig. Der er en smertefuld dobbelthed for afsløres måtte jeg jo for alt i verden heller ikke så udadtil kompenserede jeg med at bruge superwoman power og masser af “jeg er da ikke bange for noget strategier” Min pointe: uanset årsagen og hvem man har lært det af, fordi det for mit vedkommende hang sammen med prisen for kærlighed – så er det et smertefulgt ensomt liv at lide af angst og absolut nul komma nul kærlighed til sig selv. Det kræver så meget mod, at se sig selv i øjnene og stå ved at man dybest set er bange for alting på fuldtid. Det kræver jernvilje og stædighed og ind imellem overnaturligekræfter at gå i kamp med sig selv for at overvinde angsten og helst uden brug af undertrykkelse (hvis det ik skal komme tilbage)
Jeg er bære af en familiehistore med årelang angst i alle udgaver – jeg fik nok – Det er mit livs størte mønsterbrud gennem de sidste 10 år at arbejde med at få bugt med angst og bygge kærligheden op til mig selv på mine betingelser – for deri gennem at mestre livskunsten med et autentisk smil på munden glimt i øjet og sol i maven i så lang til ad gangen som muligt
Afsluttende kommentar!
Det spiller ikkke nogen rolle hvor længe man har haft sit ubehag. Angst og frygt er og bliver blot blot tanker der laver balade og tanker kan laves om og kan man ikke selv gå ud og find dygtige mennesker, som kan undervise dig i hvordan du hensigtsmæssigt og klogest bruger stimuler og juster din krop og dine tanker. Din liv og din lykke er dit ansvar når du indser det bliver livet et eventyr. Jeg vil afslutte med at dele et et smukt citat fra Martin Luther King Jr.; “Darkness cannot drive aut darkness; only ligth can do that. Hate cannot drive aut hate; only Love can do that.”
Må alle, få deres drømme om mere glæde og mindre smerte til, at gå i opfyldelse.
Gitte Ziebell Mainz
Hei..
Takk for tankevekkende informasjon.. Fikk linken til din side fra en dansk venn som vet jeg er interessert i personlig utvikling og coaching..
Selv føler jeg sterkt for det budskap du i dag kommuniserte.. Jeg har gjennom et 15 år langt studie av personlig utvikling kommet frem til at jeg er for dum til å huske alt og ikke mindre implementere alt.
Det er de helt enkle perspektiver som dette og noen selvvalgte NYE stand(H)arder som utgjør den store forskjellen når dagene akkumulerer opp til år..
Igjen takk for tankevekkeren.. Jeg har selv beveget tankene i denne retning i det siste og fått stor uttelling av det..
Hilsen
Din venn i Norge..
“It is the set of the sails, not the direction of the wind that determines which way we will go.”
- Jim Rohn
Hej igen Sofia..
Hvis jeg gjorde langt det meste her i livet med den tanke bag som du beskriver, så er jeg sikker på, at det ville gøre en kæmpe forskel. I mit liv er bægret i forvejen halvt fyldt og ikke halvt tomt, men tanken om et helt fyldt bægre lyder helt fantastisk og noget jeg vil bære med mit videre herfra… Tak for dine dejlige og inspirerende videoer, har sendt dem videre til dem jeg tror vil tage godt imod dem og dem som jeg tror og håber vil tage dine gode ufordringer op ..
Kære Sofia Circle
Jeg har siddet længe og spekuleret på, om jeg mon TØR kommentere den seneste video. For HVIS jeg gør det, så vil det betyde, at jeg kommer til at afsløre en af mine allerdybeste og til dato bedst bevarede hemmeligheder:
Jeg er skidebange for, at være en fiasko. Til at skrive…
Sådan lidt a la Kejserens Nye Klæder, forstås. At der pludselig en dag dukker én op, som råber: Jamen, hun kan jo slet, slet ikke – hvorefter alle andre mennesker i hele verden kvitterer med et brølende: HØRT – halleluja!
Nu er jeg jo godt klar over, at det ikke er det smarteste reklametrick at trække op af lommen, når tilfældet er, at jeg rent faktisk lever af – at skrive…
Til det vil jeg bare sige: Jeg er da overhovedet ikke bange for at skrive en artikel om, hvordan man tempererer babys badevand helt perfekt. Eller hvordan man får en kat ned fra et træ uden at fælde det. Jeg er heller ikke spor angst over at skrive 75 sider om, hvordan man undgår stress og skilsmisse når familien skal renovere hus. Og jeg er slet, slet ikke så meget som en millimeter bange for at skrive en hjemmesidetekst. (Bare det ikke er min egen hjemmeside.)
Før jeg så din video nummer 2 ville mit bud derfor være, at jeg da på ingen måde er drevet af frygt! Jeg står jo op hver morgen, kører ind på mit bykontor og laver det, jeg elsker allermest:
Jeg skriver!
Nu – efter at have set din video – slår det mig så, at det, jeg skriver om, kunne være noget andet, hvis jeg ikke var drevet af frygt.
Hvis jeg ikke var drevet af frygt, ville jeg måske turde at skrive den f……* bog….
Faktisk havde jeg allerede en aftale med et forlag om den. Men så gik jeg i panik og tænkte, at det var der da mange, mange andre, der kunne gøre meget, meget bedre end mig – og så smed jeg forlagets telefonnummer væk, krøb ned i et lille trygt musehul, og lod aldrig høre fra mig igen.
Nu er der så en anden, der har skrevet den.
På et eller andet tidspunkt i mit liv (helt præcist da jeg var 7) fandt jeg min passion: At skrive.
Jeg synes selv, jeg var så hot til det, at jeg bare skrev. Digte, noveller, klummer, manuskripter.
Og kærestebreve for de andre piger i klassen.
Så blev jeg voksen. Og fandt ud af, at der var mange andre, der havde præcis den samme passion. Og så tænkte jeg: Nå ja – de bor i København. Jeg er bare en bondeknold fra provinsen – hvad i alverden var det lige, du forestillede dig?
Drevet af frygt for ikke at kunne hamle op med kjøwenhavnerne – men samtidig af en dyb passion for at skrive – valgte min hjerne så meget fiffigt at løse det på sin egen måde:
Jeg etablerede en skrivebiks, hvor jeg KUN skriver noget, som andre har bestilt mig til at skrive. Som om, det var dem selv, der havde skrevet det. På den måde kan jeg så meget fiffigt få lov til at gøre det, jeg elsker allermest. Men samtidig lade være med at gøre det, jeg elsker allermest.
At skrive for andre, tæller nemlig ikke på frygtkontoen.
Og nej: Jeg har faktisk ikke drukket gin og tonic, mens jeg skrev dette. (men jeg havde lyst).
Jeg er bare ikke særlig god til at skrive.
PS – Du er helt fantastisk pæn i lilla.
Hej Sofia.
Jeg synes det samme, som jeg har gjort, lige siden jeg første gang læste dit interview i Alt for Damerne -for snart mange år side – at du bare er fantastisk !!!
Du er stadig en “øjenåbner” af de store. og jeg kan hilse og sige, at din bog er blevet meget slidt i tidens løb
– og nu laver du også nogle gode, korte videoer ..
Mange kærlige hilsener fra
Jytte
jeg gør det i forhold til når jeg har konflikter med min datter son er 6 år, og meget viljefast. når jeg ikke kan nå hende, tjekker jeg hvor jeg kommer fra, og det er ikke fra kærligheden men fra at villle kontrollere hende. skifter jeg mit focus og synker ned i kærligheden, kan denne lille pige på et split sekund ændre et totalt NEJ til en open lille nysgerig og blød lille trold.
Fik kuldegysninger af videoen. Den var virkelig tankevækkende!
Frygten er en listig ‘en, der kan snige sig ind og påvirke beslutninger, næsten uden at den kan mærkes. Sætningen fra din ven Paul er rigtig god til at holde frygten “i ave” på. Sætningen åbner op for den visdom og kærlighed vi alle har indeni! Vil klart tage den med mig. Tak.
Kære Sofia
Dér gav du mig virkelig lige det spark, der var nødvendig for, at jeg nu får indrettet mit behandlerrum og begynder at gøre reklame for mig selv, for der er faktisk folk derude, som tror på, at jeg er en god behandler og healer. Tusind tak skal du have.
Kærlig hilsen
Lis
Hej Sofia,
Så simpelt! Og alligevel så stort.
Det var et virkelig fint budskab og en god og brugbar lille reminder, der nemt kan hives op af lommen i (næsten) enhver situation.
Vi ses!
K
Kaere Sofie,
Tak for din oprigtighed og evne til at inspirere. Det er dejlig befriende.
Kære Sofia
Denne mail er skrevet af kærlighed – for det var den følelse, din lille film fik frem i mig.
Stor tak herfra
En dejlig og inspirerende video som jeg hørte lige før en ny dag begynder.
Jeg tænkte at en sommerfugl der vifter med vingerne kan føre til en reaktion i en anden del af verden (dette er ikke det korrekte citat for kl. er mange:-) – men jeg tænker at du måske med dit indslag kan gøre det samme for kærligheden.. tak
Er i tvivl om det her læses andre steder, eller blot bruges som inspiration. Derfor svært at blive personlig.
Bedste hilsener
Rikke
Hej Sofia.
Jeg er meget inspireret af din tankegang og bruger dine indslag når jeg mister overblikket.
Jeg er i gang med en kæmpe proces for at skabe balance i mig selv og det er dejligt at have dine input ved min side.
Det er en ny verden der åbner sig. En god og bedre verden.
Hilsen Tina
Dejlig side, men synes det er en skam, at det kun er et af de skønne klip man kan se uden flash. Kan det laves om?
“bla bla bla tanker”
hvor er du vidunderlig !
Hvad vil kærlighed gøre her?
Hvad ville der ske hvis jeg kommer fra kærlighed?
Spændende spørgsmål jeg vil tage dem med mig i morgen og se hvad der sker – Tak
Kære Sofia.
Her er mine tanker. Tak for rigtig god inspiration.
Kh
Andreas
Kære Sofia. Tak for din dejlige video om at leve udfra kærlighed. Jeg har i formiddag siddet og set mindegudstjeneste fra Norge, hvor 92 mennesker er blevet dræbt af en mand styret af frygt. En frygt han og store dele af verdens befolkning desværre deler. Jeg forsøger at se mig selv i forhold til, hvordan jeg kan se på den situation udfra kærlighedens synspunkt. I forhold til alle de dræbte, deres familier og kære er det ikke svært at dele sin kærlighed, medfølelse og sorg. Det er også let at ophøje disse menneskers kærlighed til noget universelt i ønsket om åbenhed, respekt og demokrati for alle verdens borgere. Deres minde og sagen, de brændte for, bliver om muligt, så synlig som noget kan blive, idet de døde for sagen. Når jeg skal se på drabsmanden med kærlighed bliver det svært, synes jeg. Dette, jeg nu skriver, er på ingen måde en accept af det, han har gjort eller mener. Det er udtryk for mine tanker om, om det er muligt at se på ham med kærlighed. Jeg tænker på om det er muligt at tilgive ? eller forstå/acceptere ? denne mand, fordi han ikke vidste bedre ? Han sagde selv, at han vidste, det var en grusom gerning, men at han mente, det var en nødvendighed. Den nødvendighed han udtrykker, er måske på et højere og andet plan end hans, at “verden” må åbne sine øjne og se på, hvilke frygtelige ting, der kan ske, når man handler udfra frygt og ikke kærlighed. Det er svært, men jeg vil tænke videre over, om det i alle situationer eller 90 % er muligt at handle og se udfra kærlighed. Det kræver mod, men et mod, der overvinder alt. Et mod, der er lig med kærlighed. Kærligst Åse.
← Previous Comments