Er du bange for succes?

Hej Sofia.
Tak for din video.
Den fik mig til endnu engang at tænke over min situation.
Jeg er en meget powerfuld person, men har i alle år været nødt til at holde mig selv tilbage for ikke at skabe en for stor afstand mellem mig selv og mine sociale omgivelser.
Jeg har været bange for pludselig at stå helt alene, og den frygt har overskygget alt.
Jeg har ideer og visioner om forretningsområder, som i størrelsesorden kan sammenlignes med Microsoft og Google. Jeg har lavet planerne til at udføre disse ideer, men har aldrig turdet gøre noget ved dem.
Jeg elsker mine børn, og frygten for at have så megen succes, at jeg pludselig ikke skulle have så meget tid sammen med dem, er af nærmest panikagtige dimensioner. Jeg vil ikke være en ny Lars Larsen, som aldrig i sit liv har været der for sine børn. Det skræmmer mig helt vildt. (Måske også fordi jeg ikke har stolet på at mine to ekskoner ville kunne håndtere børnene uden mig).
Jeg er lige fyldt halvtreds, og må nu erkende, at jeg ikke er blevet lykkelig af at holde mig selv tilbage i så mange år, så nu skal der gøres noget ved det.
Jeg ved ikke helt hvad endnu, men min motivation er større end nogensinde, og er så småt ved at overvinde min frygt.
Og så dukker din video pludselig op, lige når jeg sidder og er ved at finde en måde at kontakte Karsten Ree (en af Danmarks rigeste mænd) på, så jeg kan gøre ham interesseret i mine projekter.
Jeg ved at jeg har brug for mange spark i r…. for at komme videre, og alle spark hjælper. Også din video.
Så tak fordi du er til, og interesserer dig så meget for mig, selv om du slet ikke kender mig. Den interesse og kærlighed, du udstråler, er helt fantastisk, og jeg kan virkelig bruge den til at komme videre med.
Tusind tak, Sofia, og bliv endelig ved med det, du gør. Verden har så meget brug for dig.
Med venlig hilsen
Ove Bjerregaard

P.S. Jeg glæder mig allerede til et nyt video-spark fra dig.

Hej igen Sofia.
Du rammer plet -igen-, og som menneske er det jo fedt at blive set, mærke en aha-oplevelse, hvor jeg kunne genkende mig selv i stadierne, og føle nysgerrigheden over hvad det tredje vil bringe – eller rettere hvad jeg kan bringe, når jeg giver slip på hvad jeg har lært om min frygt. En spændende udfordring, jeg vil tage med mig på arbejde i morgen – et nyt arbejde jeg har fundet undervejs i min rejse i det andet stadie

Der er lige en ting, jeg er meget, meget utilfreds over med de videoer her: De er den direkte årsag til, at jeg ikke får lavet det, jeg faktisk har sat mig til skærmen for at ordne!

…meeeen, det bliver ligesom også lidt sekundært at tjekke budgetkontoen på onlinebank når man pludselig får smækket et spørgsmål som ’Er du bange for succes?´ lige i synet.

Yes, I am…

Faktisk sad jeg på en café så sent som i går aftes og diskuterede netop dét spørgsmål med en veninde. Inspireret af video nummer 2 (som hun sjovt nok også havde poserne under øjnene over, fordi hun havde set – og tænkt over den – en halv nats tid), spurgte hun mig pludselig, hvor jeg egentlig ville være, hvis jeg ikke frygtede noget som helst. Succes for eksempel.

Jeg svarede ret klart.
Og ret langt fra dét sted, jeg reelt er.
(Og kom med en del søforklaringer om børn, logistik og ’nu er jeg jo snart 40’.)

Den gode nyhed må være, at jeg i det mindste har bevæget mig fra stadie 1 til level 2, siden dengang for 10 år siden, hvor jeg rent faktisk fik jobbet som tekstforfatter i et hot reklamebureau (was I proud? YES!), men ikke turde tage imod det! To dage før jobstart fik jeg nemlig den tanke, at min geniale ansøgning sikkert bare var et lucky punch – det ville de alle sammen finde ud af når den første reklameopgave blev smidt på mit skrivebord…

I eftermiddags var jeg så privilegeret at opleve Mette Holbæl live i Odense.

HUN er en GAVE!

Samtlige mennesker, som hun talte til i den sal, gik hjem med noget, der for dem helt, helt sikkert var meget, meget værdifuldt.

På 35 minutter gjorde hun en forskel for nogen.

Udover at gå på onlinebank og få betalt den pokkers p-bøde, vil jeg i aften overveje min strategi for at komme videre til step 3.

Det bliver ikke nemt.
Men jeg har fanget din pointe loud and clear.

Lyden runger helt vildt(det bliver ikke intimt og nært), billedet er uskarpt, Sofia’s hoved bliver klippet i toppen, og hvad er det du hele tiden kigger på som jeg ikke kan/må se? – og hvorfor er du trængt op i en krog? Jeg er helt vild med den slamsuger der kører forbi og bliver holdende så man kan se blinklyset…Og når det så er skrevet – så er det fordi jeg synes at du er verdensklasse og ved at det kan gøres bedre…gør det…altså kun hvis du har lyst..du kan jo altid fortsætte med at gøre det du gør nu…

kære Sofia,
det helt essentielle er de sætninger der bliver i hovedet, “hvad ville kærlighed gøre” og “vær en gave, ikke et offer”. Synes det er svært at sidde og skrive dybfølt og langt, alligevel lidt envejs, og tænker – helt ude af tråd med siden – ja, men det er jo heller ikke så interessant for andre, og du synes selv for langt væk. En detalje, jeg kunne bedre lytte til den første video, med væg som baggrund. Du bliver lidt for overklassedamebladsagtig i en smuk vindueskarm m smuk have og smukke huse som baggrund.
kh og tak, anette

Det er jo så rigtigt, at succes ikke nødvendigvis forpligter, men man kan jo også ligefrem få smag for det.
Jeg tror ikke, jeg er bange for succes. (ikke ret meget, i hvert fald). Jeg er mere bange for at tage beslutninger, hvor der ingen vej er tilbage (fx at sige farvel til sit gamle liv)

Endnu en video, som hiver en op ved roden. Tænk at skulle tænke, at man er en gave. Det hele skal bare lige roteres 180 g. førend jeg kan tænke som værende en gave og ikke et offer. I min situation taler jeg om min familie – og nu vil jeg forsøge at tænke på mig selv som en gave for dem. Hende der tit kommer hjem senere, end de andre i huset og lige skal få det hele til at gå op i en højere enhed. Øv, hvor har det været surt. Jeg har tit følt mig og ageret som et offer. Hvad er det så lige, at jeg forsøger at leve op til. Ved nærmere eftertanke er jeg ikke i tvivl om, at jeg er en gave, men en gave behøver vel ikke altid at leve op til modtagerens forventning. Mon jeg så kan byttes??? Glæder mig til at se hvordan det går. Måske ender det med succes.

hold da op sofia…nu gør du det igen…frygt!! det er jo lige det følelse jeg sidder i. var godt i gang med min offer rolle og så kommer du lige med den her video og sætter det hele i anden perspektiv!
gaven for verden!
ja det regner udenfor, men skidt nu med det jeg har et plan i dag!
Tak!

Kære Sofia!
bevidstheden om, at det at tage ansvar er offerrollens modpol, har gjort underværker for mig. Den har provokeret mig og modnet mig og jeg er så overvældet over alt det jeg har fået styr på i mit liv, indenfor kort tid, kun pga. den bevidsthed. Jeg står lige nu på springbrættet til “egen coaching virksomhed” og kan godt mærke hvordan alle mine sædvanlige overspringshandlinger kører rundt med mig….. Og jeg vil benytte mig af den bevidsthed om at tænke Ansvar for mit eget liv og at se mig selv og alt det jeg kan som en gave der skal udnyttes, frem for offerrollen og forhindringerne… Jeg tror der sker mirakler nu!!!
TAK!
Knus Rikke

Tak, Sofia, fordi du deler dine tanker – det er virkelig stort og inspirerende! “Vær en gave i verden” lyder helt fantastisk og rigtigt, men mit spørgsmål er, hvordan?? Når jeg prøver at være en gave for andre (mand, børn, venner) ved at give, give og give mig selv, ender jeg som regel med at føle mig meget tom indeni. Men måske gør jeg det forkert? Glæder mig til at høre mere fra dig. Er der mon mulighed for en genudsendelse af den kommende teleklasse, når man nu ikke er hjemme torsdag aften? Fx fredag morgen/formiddag?? Vil jo så nødig gå glip af noget!
Jeg er i øvrigt enig i et andet indlæg ovenfor, at en rolig baggrund giver dit budskab mere inderlighed, styrke og vægt.
Knus og TAK fra Vibeke

Kære Sofia !
Fantastisk – du er fantastisk og rammer mig virkelig – midt i.
Hvilken udfordring. Noget på tværs af Jante. Jeg har muligheden nu, da jeg har sagt farvel til meget i mit gamle (job)liv. Nu vil jeg se hvad min nye tilgang kan føre til.
Jeg opsøger mange mennesker som jeg beundrer og tiltrækkes af – men ikke kender – for at høre om dem og deres opgaver. Inspireret af en udfordring du tidligere har givet. Og hvor er det nyt og spændende. Jeg har mødt så meget venlighed og folk tager sig overraskende god tid !
Det er vildt og snart finder jeg også min plads, hvor jeg kan og vil give fra.

Kærlig hilsen
Anne

Hej Sofia!
Tak for din frygt-video, som gjorde mig bevidst om, hvilket stadie, jeg er i, og hvorfor jeg har den uro indeni, jeg har.
Jeg arbejder på flere planer med at slippe offerrollen i mit liv og dermed på at gøre med til “herre i eget liv”.
Din video er med til at tydeliggøre det for mig.

Mange hilsner
Trine

JEG KAN OG VIL !! )
TAK..

Hej, Tusen takk for igjen en fed vidoe. Det der med å være en gave og ikke et offer som venter på å bli oppdaget fikk mig opp av stolen. Det gir meget mening for mig å se det på den måte og ved å tenke sådan tror jeg godt jeg kan håndtere min frykt. Jeg ka allerede merke at jeg er mere klar til suksess.
Takk.

Hej Sofia
åh jeg elsker det, det går lige ind. tak
yes yes yes
K Tina Lund

hej Sofia
Syns det er et spændende tiltag og inspirerende at møde dig i virkeligheden. Har lige set den nyeste video, som har et dejligt budskab. Men jeg synes at de andre videoer, jeg har set før, havde mere flow og du var mere personlig i tilgangen til mig som seer, måske fordi du i denne bliver lidt “staccato”.
Har i et stykke tid fulgt/læst mails med mere fra dig, Mette Holbæk og Pernille Melsted. I er nogle powerdamer, som jeg lader mig inspirere af, hér hvor jeg er på vej mod min rette hylde. Kan lide at I både er ‘business’ kombineret med den meget uhøjtidelige tilgang til ting. Mange af dine budskaber har, for mig, et spirituelt lys over sig og det er superfedt.
Tak : )

Hej Sofia,
Endelig !- Har forsøgt med forskellige coaches uden held – de forstod mig ikke. Det du beskriver i din video er noget jeg har tumlet med i laaang tid. Er du kun tilgængelig på video eller coacher du stadig ? Vil meget gerne kontaktes.
Vh Charlotte Martens Ljungmann

Det havde jeg ikke tænkt over før…
Hvor er det langt ude, egentlig – at frygte det jeg gerne vil have. Hmmm. Men jeg ved samtidig, at hver gang jeg overvinder frygten for noget nyt (i forbindelse med min business) så har jeg det virkelig godt! Det går jo som regel rigtig godt
Tak og kærlig hilsen fra Judi

Hej Sofia,
Jeg synes jeg har passeret stadie 3 … men hold da op, det har da bestemt været svært og haft mange konsekvenser. Det der har været den sejeste er følelsen af at ‘stå alene’ = ensomt. Når man flytter sig så meget, og ens omverden ikke flytter sig, så fjerne man sig og afstanden bliver større. Så den følelse jeg har mødt på min vej, har bestemt været ensomhed. Men men … selv den kan vendes, jeg er på vej, og jeg ville aldrig have været min rejse foruden!
Tak

Hej igen,

Endnu engang en tankevækkende sekvens – som gør at billedet vender og vi pludselig ser det fra den anden side. Janteloven er ikke sund for nogen, så kunne vi blot klippe den ud af fra vores opvækst ville det lette vores syn på alting.
Vi er alle en gave til verden, med hver vores talenter og ydeævner. Med den i mente skal vi huske os selv på at vi hver især har vores kvaliteter, og ikke sammenligne os med andre, for vi er “kun” os selv.
Jeg spørger tit mig selv om hvem jeg vil være? Og mærker jeg efter er mit største behov nok at jeg kan accepterer mig selv, og sige at jeg er god nok, at jeg i mig selv er en gave og glæde mig over det. Er helt sikkert den største kritikker selv, og med den i bagagen kan jeg spænde ben for mig selv. Ikke at selv kritik ikke er sundt, den skal bare være fair.
Har ofte påtaget mig den offer-rolle du omtaler, men ved at du nævnte den højt skete der noget for mig…. -det gik op for mig at jeg selv har klisteret den titel på mig!!! Har flået den af mig, og iført mig selv en ny titel, nemlig at jeg er en gave fra i dag, for mig selv, for min dejlige datter, for min familie, veninder & venner – ja for mit arbejde og dem jeg møder i min fremtid :O)
Det føles allerede nemmere det hele, utroligt hvad mine egne tanker kan gøre for mig og mit humør, og forhåbentlig for min omverden?
Mht. succes, så vil jeg hige meget mere efter den helt naturligt, for ved tankens kraft er jeg allerede en gave – og tænk hvad den kan udrette for mig? Det glæder jeg mig til at opleve….- og til at høre mere fra dig, som jeg kan bruge på “min vej”.

Fra Lene

Hej Sofia

En tiltrængt video, der lige dumpede ned i skøddet på mig, da jeg sad på MedieKvinders hjemmeside og læste gode netværkstips..

Er lige gået ned med stress.. og det er noget af det bedste der nogensinde er sket for mig. For nu kan jeg pludselig både se, hvordan angsten har levet sit liv fuldt ud i mit arbejde, og hvor lidt kærlighed jeg efterhånde havde til mig selv og andre… Og nu føles tingene bare så meget nemmere. Hvis eg tænker noget, så er jeg nødt til at sige det. Hvis jeg føler noget, fylder det så meget i mig, at jeg på en eller anden måde er nødt til at anerkende det… og det er virkelig en gave… bare at tro på at mine meninger, holdninger og tanker tæller, og at jeg tæller…

en helt ny verden af mulighedernes land har åbnet sig for mig… FEDT.. Så tak for endnu en af “dørene” på min rejse til erkendelsen og den nyfundne kærlighed til mig selv… og til alle andre.. tak

Hej Sofia

Spøjst. Jeg har det nærmest modsat. Jeg kunne da drøn godt tænke mig masser af succes. Og er glad for det, jeg indtil nu har opnået. Prøver i hvert fald at overbevise mig selv om, at det er godt. Måske endda godt nok? Jeg er til gengæld angst for det modsatte. Nemlig at fejle. Hver gang noget er lykkedes, hæver jeg nemlig bare overliggeren og kræver mere af mig selv. Og det er jo næsten at bede om nederlag på et tidspunkt. Så for mig går udfordringen på at være tilfreds med det opnåede – eller – at kunne blive ved at hæve overliggeren og nå nye mål, indtil jeg sidder på plejehjemmet. Og selv dér vil jeg gerne lave andet end at spise citronmåne og drikke kaffe. Til gengæld er jeg enig med nogle af de andre indlægs-givere. Succes sker ikke kun i karrieren. Succes er også at være en god ven, mor, hustru osv. Mange hilsner Karin

Hej Sofia,
Jeg har lige set dine videoer med stor interesse – jeg er faktisk i en proces, men kæmper med indre ting. jeg har hele mit liv gjort ting som f.eks. at tage en uddannelse på TRODS af min mor. Jeg har opdaget at jeg ikke tror på mig selv, jeg tør ikke tro på at jeg er god – selvom jeg VED at jeg kan en masse. Der er ligesom 2 sider, som jeg leder efter værktøjer til at håndtere…
jeg vil nok vende tilbage til dine videoer igen – det er en god peptalk, som jeg tor at jeg kan bruge.

Frygter successen – ja – jeg kender det, og jeg har tænkt meget over det – inspireret blandt af Nelson Mandela, der ofte har talt om dette.
Men det slog mig i starten, at du siger, at man inderst inde ved, at man kan. Jeg synes det er omvendt for mig. Jeg kæmper med en grundfølelse af ikke at kunne noget som helst, en følelse at være mindre værd sammenlignet med andre – selvom jeg rationelt jo godt kan se, at det ikke altid er rigtigt. Jeg bliver på en måde intimideret af andres succes og føler mig utilstrækkelig – føler at jeg har spildt min tid, spillet mine kort dårligt, og at jeg ikke kan finde ud af skabe det live jeg gerne vil, fordi jeg ganske enkelt ikke kan mærke, hvad jeg gerne vil helt præcist. Jeg føler ikke misundelse på andre, det er en klar reaktion, der er vendt 100 procent indad, og som jeg på en eller anden måde får slået mig selv i hovedet med.
Ville gerne ændre den grundfølelse om muligt.
Tak igen for dine ord.
mange hilsner Louise

Kære Sofia,

jeg har sluppet frygten. Jeg har arbejdet med mig selv i flere år nu. Kæmpet for at stå på egne ben og springe ud som mig. Jeg har nu sagt ja til et udadvendt og meget spændende job, hvor jeg kommer til at møde mange forskellige mennesker. Jeg skal hjælpe dem til at få et bedre arbejdsliv. Jeg går fra et meget sikkert job i staten, men ved bare at jeg ikke kan blive ved med at leve sådan. Jeg skal ud over rampen. ud og sælge nogle gode budskaber. Og føle at jeg gør en forskel og at jeg lever… Så jeg ikke bare bliver mavesur og netop altid synes det er de andres skyld….
Tak Sofia…