Hvem tror på dig?

Hej igen!
Jeg har netop lyttet til tele-klassen og lige læst Janies kommentar. Hvor er det vildt at læse ord fra en jeg ikke kender, som kunne være kommet ud af min egen mund!! Har det på nøjagtigt samme måde mht. frygten/angsten for at være alene og ikke være god nok. Jeg saboterer også mig selv og mine drømme, da jeg ikke tør kaste mig ud i noget, da jeg altid kan blive bedre, tage mere uddannelse, padle rundt i stadie 1 og 2 ift. at være selvcentreret og gerne ville hjælpe andre… Nøj, hvor ville det være fedt at turde handle på frygten, kaste sig ud i livet uden livrem og seler, og se hvor det kunne bære en hen ved at være en gave til verden!!
Mit stof er min familie -det er godt nok svært at indrømme, men jeg indså det mens jeg lyttede til dig, Sofia. Jeg giver min mand og vores 2 børn AL min energi, har levet i offerrollen indtil dette øjeblik, men NU må jeg se at tage skeen i egen hånd og komme ud af busken, for jeg er jo også en gave til verden!
Endnu engang tak til Sofia og teamet bag!
Kærlig hilsen Christina

Tak fordi du deler dine tanker og overvejelser, det er faktisk det vigtigste. Ikke kun at høre om succeshistorier, men høre om de overvejelser der ligger bag, og hvad der gjorde en forskel. Så tak for det.

Kære Sofia
Har netop hørt videoen: Hvem tror på dig? Tak for de meget inspirerende og genkendelige ord om dette emne. Jeg har også været heldig at møde værdifulde mennesker på min vej, som har hjulpet mig til at overvinde, løfte mig selv over min frygt for det ukendte. Dette at prøve noget for første gang, som da jeg skulle holde mit første foredrag om sensitive børn, hvor jeg oplevede en periode med frygtspørgsmål som: Er jeg nu god nok til dette, vil folk føle sig tilfredse med produktet/mig i forhold til deres betaling og tid osv. Nu har jeg så lært at fokusere på de gode oplevelser med mennesker, som fortæller, at de er blevet inspireret, det har gjort en forskel for dem og deres børn osv.
Hver gang jeg skal videre på min vej, møder jeg nye – eller tidligere kendte – fantastiske mennesker, som viser deres tillid til mig og holder fast i det værdifulde i mig, som jeg nogle gange selv genkender men andre gange har distance til, især hvis jeg begynder at sammenligne mig med andre. Og vi er jo allesammen unikke mennesker med hver vores værdifulde gave til livet, så i virkeligheden er det jo fuldstændig fjollet at sammenligne os med andre.
Tak Sofia for din kommentar om at værdsætte sensitiviteten som en gave. Sensitive børn og unge er bla. noget af det, som jeg selv brænder for )
Og tusind tak til dig og dit tema for at tro på os allesammen og for at ville hjælpe os til at holde fokus på det allermest værdifulde i os selv. Sikke en fantastisk gave vi allesammen har mulighed for at blive i vores eget og andres liv )
Kærlig hilsen Anette Bitten

Hej Sofia, – En god video! Jeg synes at min skrivelærer på een af mine højskoler troede på mig ved høtj til de andre at spørge: “kan hun skrive?” – Hvor de så svarede at det synes de. En på holdet sagde at hun ønskede sådan at læse videre på en længere tekst jeg havde skrevet og finde ud af hvad der skete… – Og en veninde fra en anden højskole jeg er venner med på facebook skrev til mig følgende kommentar (da jeg med kreativitet mest har tænkt på billedkunst og keramik) : “Måske skulle du også overveje at blive forfatter?! det har givet mig et skub videre og jeg har let ved at skrive synes jeg og nyder også at jonglere med ord

Kære Sofia.
Jeg har faktisk en lille smule sommerfugle i maven lige nu, for jeg har valgt at sige min gode faste stilling op som sygeplejerske og satse helhjertet på min egen klinik med terapi og coaching. To, der altid har troet på mig – er jeg blevet bevidst om gennem min coachuddannelse ved jer – er mine forældre, så en stor og kærlig tak til min mor og far. Og tak fordi jeg nåede at blive bevidst om det, mens de stadig begge er i live, så jeg også har kunnet nå at fortælle dem det.
Kærlig hilsen Karen Marie.